Farm Manager

Farm Manager sikrer, at dine dyr får lige nøjagtig det at spise,
som de skal ha’

Og du får den besparelse, du skal ha’!

Farm Manager er et individuelt fodringssystem, der er udviklet af Jasopels. Det består af en PC med touchscreen og et software, som sammen udgør et ”værktøj”, der kan optimere hele din fodringsproces, så du simpelthen ikke kan undgå at opnå markante besparelser. De eneste, der går sultne i seng er fluer og andre insekter, der hidtil har nydt rigtig godt af alt det, der blev spildt undervejs.

Farm manager - fodermaskineDine fodermaskiner får den bedste styrmand der findes

Du slipper naturligvis ikke selv for at deltage i arbejdet. Nogen skal jo trods alt ”sidde bag rattet”! Men det er nærmest også alt, hvad du skal. Farm Manager bliver indkodet til at sikre, at alle dine dyr hver især får nøjagtig, hvad de har brug for. Ingen overfodring. Ingen underfodring. Så på en måde kan man godt sige, at Farm Manager overtager styringen. Og det skal du ikke være ked af!

Farm Manager er ikke nogen forkølet løsning

Når du kommer til vejs ende i rækkerne, eller hvis der er flere tomme bure i træk, vil du normalt opleve at slangen taber en portion på gulvet, og det bliver med tiden til en hel del foder, der ganske enkelt er spildt. Det er slut, fordi Farm Manager har en automatisk snøfte funktion der reverserer pumpen og suger ”klatten” tilbage. Men det er heldigvis kun et enkelt snøft – der er ingen forkølelse på vej. Farm Manager sikrer, at dine dyr får lige nøjagtig det at spise, som de skal ha’. Og du får den besparelse, du skal ha’!

Snøft

 

Der bliver ikke givet ved dørene

Der er altid grovædere, der har en voldsom sult. Det gælder jo også blandt os mennesker. Vi kan så selv åbne køleskabet og tænde komfuret, lige så ofte vi vil. Resultatet heraf kan siges at være temmelig varieret. Sådan bliver det ikke med dine pelsdyr fremover.

Farm Manager - flue

Farm Manager kan hjælpe dig med at få fuldt overblik over de mest fodereffektive dyr og det modsatte – og på en enkel og overskuelig facon hjælpe dig med grovsorteringen.

Farm Manager skal nok holde dig og dine folk beskæftiget

Mens du fodrer, kan du ned på burniveau lave notater om eventuelle reparationer der skal udføres, utætte ventiler der skal skiftes mv. Efter foderrunden, kan du skrive en fuldstændig “huskeliste” ud til din printer, PDA eller smartphone – på næsten alle de sprog du kan komme i tanke om. Så ved I, hvad I skal have med og hvorhen I skal, inden I begiver jer af sted.

Farm Manager er online med din bundlinie

I al udvikling har Jasopels fokus på, hvordan dit liv bliver nemmere – og samtidigt mere indbringende. Farm Manager er endnu et eksempel herpå. Selve foderhastigheden øges med deraf sparede mandetimer, foderspild bliver fortid og hvert enkelt af dine pelsdyr får sin individuelt tilpassede ”menu”.

Farm Manager har gode fornemmelser for medicinering

Når man som menneske kan glemme at tage sin medicin – eller tage den på et forkert tidspunkt – er det naturligvis sin sag at tage vare på flere tusinde dyrs individuelle medicinering. Men også det kan kodes ind i Farm Manager, så du ved, hvad og hvor meget medicin du skal købe hjem. Du indkoder hvem der skal have medicin – Farm Manager sørger for resten! Desuden har systemet også dyrlægegodkendt dødsregistrering.

Du får overskud til selv at se lidt mere på dine dyr

Du vil hurtigt vænne dig til, at Farm Manager overtager en lang række af dine daglige forpligtelser. Det vil stille og roligt give dig overskud og overblik til at se nærmere på, hvordan din dyrebestand rent faktisk har det. Og med den kritik mange ønsker at rette imod dig og dine kolleger, er det nok en ganske glimrende sidegevinst.

  • Præcis fodringsmængde
  • Intet foderspild
  • Konstant online overblik
  • Multisprog
  • Logbog
  • Dødsregistrering
  • Højere hastighed ved udfodring
  • Fjernstyret service
  • Medicin logbog

Lad os demonstrere Farm Manager for dig – og gi’ dig et godt tilbud

Farm Manager er meget nemt at demonstrere for dig, hvorfor vi anbefaler, at du bestiller en demonstration hos os – eller at vi kan arrangere et besøg hos en af dine kolleger, der allerede har Farm Manager installeret.

Ring til salgsafdelingen - så hjælper vi dig videre